Robin på ferie!

Min sødeste missekat Robin, der bliver passet hos der opdræt jeg købe ham hos, mens jeg er indlagt. Det er jeg rigtig glad for at de ville og kunne. De har sendt mig disse billeder og det ser ud til at han har det godt. Jeg savner ham, min lille tro følgesvend.

Eventyr tegninger!

Eventyr tegninger i forhold til gSm's tema. God anledning til at jeg fik trænet lidt :)

Tillykke Maria!

Min dejlige veninde havde fødselsdag den 16. april, men kunne ikke sende et kort da jeg stadig er indlagt og har begrænset udgang her til at starte med, bleh.

PAINT FTW!

En drømmeverden.

Jeg lukker øjnene, efter en lang dag. Jeg er træt men ikke søvnig. Jeg sover ikke rigtigt. Ej heller er jeg vågen. Jeg er i en hemmelig og gemt verden, langt væk fra virkeligheden. Jeg træder ind i en verden hvor alt negativt og ondt er udelukket, og hvor håbet og kærligheden styrer alt. De to store kræfter, der er det eneste der er stærkere end de 7 dødssynder. Stærkere end døden.

I denne verden er alt muligt. For når viljen er i hjertet er alt muligt.

Selvom jeg går gennem ild, vand og op af stejle bakker, gemmen smerte, svigt og nederlag. Giver jeg aldrig op, vil jeg aldrig tabe kampen, der er ingen nederlag når alt er en chance for at blive klogere.

I min verden er jeg god nok, i min verden er de mørke sider af folk ikke styrende, de er kun skygger så længe de er accepteret og så længe man holder dem bag lyset. Mennesker kan kaste lange skygger, det kan vi alle. Men vi skal ikke gå i mørket, men i lyset. For i lyset er der ingen skygger.

Vi går hånd i hånd gennem en mark så enorm, fyldt med solsikker og valmuer, mens solen går ned over vandet og vi sidder på en lysegrøn græstop og kigger ud over vandet hvorefter vi kigger på hinanden og solen forsvinder ned i horisonten og månen lyser op, og alt jeg kan se er stjernerne i dine øjne.

Hvordan varmen fra din krop nærmest damper, selvom det er nat, er der ingen kulde, for vi holder hinanden varme. 

Og som vi slendrer hjemad i nattens mørke, begynder det at regne, stille regn før stormen, vi bliver drivvåde, men inden i os brænder flammen af kærligheden, der gør vi ikke mærker kulden, og bare går fremad, uden at spilde et sekund på at ærgre os over regnen.

Det begynder at buldre i det fjerne, højere og højere kommer det nærmere, der er lysglimt af lynet, der kommer tættere på. Larmen er bragende og lysglimtene kommer oftere. Indtil det pludselig slår ned i et lille træ meget tæt på hvor vi står. Flammen spreder sig ikke, men brænder blot i træet. Du går hen mod det, jeg følger dig. Vi mærker varmen fra ilden, vi varmer os, for kulden fra vores våde tøj, er umulig ikke at mærke. Vi står der, indtil det er brændt helt ud, og der kun er aske tilbage. Asken ligger helt grå og rygende, formet som et hjerte.

Vi smiler begge ved synet af hjertet på jorden, mens vinden tager bort den sidste røg. Natten er helt sort nu, månens lys er nok til at vi kan se hinanden, dine læber er silkebløde og stærke som en kvælerslange, når vi kysser hinanden ømt og kærligt, under den fulde måne, og en himmel fuld af stjerner, selv regnen, lynet og tordenen var forsvundet som ved et trylleslag.

Der er stille, helt stille. Jeg kan høre dit åndedrag. Vi går sammen i stilheden til vi når til min dør. Du kysser mig på kinden og siger de mest fantastiske ord.

"Jeg elsker dig" siger du, med den blødeste stemme.

Et øjeblik passerer, "Jeg elsker også dig", svarer jeg.

Endnu et kys, og jeg lukker døren bag mig.

Endnu en nat er forbi, endnu en nat i drømmeriget. Endnu en gang vågner jeg til hverdagens kamp og stress, endnu en gang, kæmper jeg alt jeg kan, for jeg har en styrke ingen kender til. Inde i mig, hvor hjertet bor, inde der hvor det smukkeste gror, der har jeg en tro, en vilje, et håb. På at kærligheden er det stærkeste på jorden, og at det højeste, smukkeste og mest utrolige man kan opnå er at elske og at blive elsket.

Skrevet af mig, den 20. april 2013.

bringchange2mind.org

Så det her på Tumblr, og syntes det var ret fantastisk!! ^^

Samtale om indlæggelse.

Var til møde på Ballerup Psykiatrisk center med overlægen for døgnafsnit for anoreksi. Et helt nyt afsnit, der lige er åbnet. Han var den sidste af de tre ledende overlæger inden for spiseforstyrrelser i landet jeg har talt med, så nu kender jeg dem alle, lol.

Bare det at en mand er overlæge og ekspert på spiseforstyrrelser er lidt sært. Har kun mødt kvindelige læger på psykiatriske afdelinger generelt, lidt mærkeligt men sandt.

Han var ret venlig og virkede sympatisk, men han snakkede virkelig meget uden stop, så måtte nærmest råbe for at få et ord indført.... o.o

Skal derud igen den 5. april og indlægges efterfølgende.

Da jeg kom ud fra samtalen, havde jeg tre ubesvarede opkald og en mail fra jobcenteret om at han var forhindret til vores samtale den dag, (har ikke fået nogen indkaldelse...) om det kunne blive tirsdag, og det aftalte vi så.

Var dernede tirsdag tog mor med. Han var blid som et lam. Han havde papirer til at fremlægge og henstille en sag til ressourceteamet. Fornuftigt. Ingen problemer der.

Ligner han mig ikke lidt? ;__;

Nye seng :D

Har fået min nye seng i sidste uge, og rettet lidt på indretningen. Endelig en ordenlig udgave af vægpynt med det citat fra Harry Potter. Priceless.

Og min - næsten - Mac computer.. Hmm...

Kvinde-drage, be aware.

Hej igen derude. fnis.

Fandt ud af her senere, at det er en drage der vogter magien på gSm. Så tænkte at der var en mulighed og en konkret ting at tegne, skal have øvet mig en millard gange. Sucks stadig.

Det her er den der drage fra Shrek, som Æsel bliver gift med, haha.

Fe-tegning.

Der er en konkurrence på gSm, hvor man skal tegne en vogter for et eller andet som jeg har glemt. LOL.

Men ville tegne en fe, og det gjorde jeg så. Tuscherne drillede dog ret meget så farverne blev ret sære... -.-'

Og benene blev dårlige. Men det var også bare for at øve mig. Tegner meget mindre end jeg gerne ville :(

Sims 3 universitetsliv!

Har lige bestilt det på cdon.com ! Har været lidt i tvivl om jeg skulle vente, for de bliver altid meget billigere et par uger efter de er udkommet, men det er bare længe til.....! Så nu har jeg bestilt det. Det bliver intet mindre end genialt. Har ventet på det siden Sims 2 versionen!! 

Og nu da jeg alligevel fik fri fragt pga spillet, så snuppede jeg lige denne her bog, om norske skovkatte i Danmark, skrevet af Felis Danica. (hvor deres formand er den opdrætter jeg har min smukke kat fra!)

Jehovas Jesus Vidner xD

Dette er vist et lidt "photoshoppet billede" af Jesus.... Men det er Jehovas vidner, der mener de skal putte en masse ting i min postkasse om hvordan han ofrede sig til gavn for alle mennesker. - Ja, og den gavn for mig er at han ikke "længere" er i blandt os og der ingen beviser er på han har levet og derfor må han gerne holde sig fra mig.

Did i say... Jeg er ikke troende, og jeg bliver det ikke!

The Last Wild Tiger.

I am the last wild tiger.

and you're a man.

Do you want me to stay for dinner?

I won't eat you, if you love me all you can.

But don't mess my fur, the wrong way.

But if you hear me purr, you can always stay.

But don't try to force me against my nature.

Maybe you have a smarter brain.

And for that respect, I will eat it last.

You're one speical kind of a men.

Lunch, breakfast, supper or dinner?

I don't care, but I'll be the winner.

I do not own the rights of the picture.

Appelsin-Dessert!

Rester fra desserten til min fødselsdag!

Appelsiner i stykker, knuste makroner der har suget en begrænset  mængde portvin. Og så en dejlig råcreme til. Mums!

(og løbet tør for skeer, så må man bruge hvad man har...)

goSupermodel samlemappe?

Siden hvornår har man kunne få en samlemappe til sine goSupermodel tradingcards???!

Og seriøst, de der charms... Dem med modeller, er så dårligt lavet at man kunne gøre det bedre selv, omg.
Og det der A minder lidt om et anakistisk tegn, så det er da bare perfekt, eller hvad??

Kunne ikke lade være at købe det, HAHAHA. Typisk mig. <3 font="">

Robin & Bulder

Min smukke kat, sikke en skøn dreng. Er ret overrasket over at han er villig til at ligge yderst, og ikke smide min gode gamle ven isbjørnen Bulder, udover kanten. Han er ikke bleg for at vælte ting ned på gulvet normalt!!! Men de er begge hankøn! Kinky! Men okay, ingen af dem har noget mellem benene, så kan det vel også være det samme. AHAHHAHAHAHA. :D

I never knew

2 years ago, I said I'd never be able to love again. Now I believe I never knew how to love at all.

For snart 4 år siden, troede jeg, jeg havde mødt den store kærlighed, jeg troede virkelig det var prinsen på den hvide hest. Jeg troede på det, fordi jeg håbede det, at alt smerten og ensomheden ville være væk for evigt, og at jeg aldrig ville blive afvist eller forladt igen. 

Forsinkede tårer.

Jeg græder lidt og kort hver dag. Kan ikke græde mere end det selvom jeg prøver. Det giver en forfærdelig hovedpine, smerter der stråler ud til hver en nerve i kroppen. Det er fra min barndom, for de 17 år hvor jeg ikke turde vise hvem jeg var, mine følelser eller mine tanker, jeg var bange, vidste folk så mig som svag og genert, og den søde pige. Jeg turde ikke græde ikke engang om natten, for hvis mine søstre hørte det ville de blive kede af det,bange og bekymrede. Jeg ville ikke skade dem, jeg ville sørge for med mit liv som indsats, at der intet skulle ske dem, at ingen skulle gøre dem fortræd og ingen skulle smadre deres liv. At mor ikke skulle lykkes med at vi ikke skulle se far mere, for det var ikke rigtigt, hun var egoistisk og tog fejl. Selvom jeg har en syg far, selvom jeg selv er syg, så skal ingen tro de kender mig bedre end jeg selv gør.

Robin 10 måneder!

Er min søde Robin skat, ikke blevet en stor missekat? Jo det er han da i den grad. Se lige han fylder hele sengen!

Og han er så bløøøød. <'3

Fallen Angel.

- by me. Billedet er ikke mit.

Love you for eternal days.

Love you for eternal days.

I see your pain and feel your tears

It’s been going on too many years

The cruelty you’ve got from what strangers said

The judgment of those you’ve never met

Wise doctors’ final words about who you are

To force you to be calm again with pills

And let you go for a while alone

And take you in by enforcement again

They say you are insane, do you believe them?

That you’re so mental disabled as you can be

And that time will make no different to see

Sometimes it sounds like they have given up on you

Did it ever cross their mind; it is a product of the past

Which is still going strong, since no one stops it at last?

Everyone with a past like yours would have a broken soul

And would have a fear of things getting even worse

Most would honesty not be alive by now

So the wise ones should praise you for your strength

Not talk down to you about being empty and unstable

The sad thing is, people will never understand what it does

To humans to be left alone in the dark until someone blows out the light

I know some scars in the soul will never heal

But like for everyone else, you can get where you want

You can change the future, but not the past

You can make sure the misery won’t last

But you will have to let go of some of the theories

You’ve used to keep people away, and to make them stay

Find and use new methods to deal with pain and feelings

It will not be easy, that’s for sure, but it will be worth it

I love you with every part of my body and soul

And your pain hurts to see, when I wish you could be with me

So I could put you under my wings of protection and love

I can’t fix it all, with a magic wand

But I will give you everything I can and have

I bet you wonder what I want back

I want nothing but you to trust and love me

Then I will go through fire for you

Sometimes two people with the worst pasts

Can make the best future together

I will watch your back; I will catch you when you fall

Just take my hand, and I will walk with you

In the good times enjoy every day, every moment

Laugh, smile and act silly in the long nights

But always have one eye open to be prepared

When the bad times hit, letting you know

I’m not leaving, so tell me what you need

I can be your voice, when you can’t speak

And take the fights for you, when you feel weak

I want to walk with you till the end of life

Grow old, and see where we end up in time

Don’t be afraid, of showing your pain

I won’t run away, I know a lot is stuck in your soul

Take my hand, and I will never let it go

No matter where life takes us, even when we’re apart

My love for you is still growing in my heart

I love you like I never loved anyone before

You’re unique and with a heart of gold

You’re a fortune and you don’t know, never been told

Let’s dance through all rivers in the world, taking every step together

Nothing is big enough to be in the way, not the sky or the oceans

So come what may, I will love you for eternal days

Skrevet af mig, i 2012.

Et menneske til et andet.

Jeg tror på mirakler, magi, kærlighed og lykkelige slutninger.
Jeg tror på det bedste i alle. Jeg tror alle har noget at bidrage med inden i, men nogle har aldrig fået chancen.
Jeg havde fornyligt, en støtte/kontaktperson fra kommunen, pga. psykiske problemer. Og hun fortalte mig en historie om en der boede på det botilbud, hun er tilknyttet, der bekræftede min teori. Her er hvad hun fortalte.

"Der var en mand, der boede på det her bosted, for kronisk mentalt meget syge typisk lidt oppe i årene.  Denne mand, havde haft et helt normalt liv, med kone, børn og job. Pludselig var konen gået fra ham og taget børnene med sig, og han mistede sit job næsten samtidig, han gik ned med stress og depression og endte på psykiatrisk afdeling. Trods alt det han havde været igennem, op til, mente de hans sociale afstand var tegn på svær depression og psykose. De gav ham en masse medicin, meget mere end det anbefalede. Det endte med hans hjerne tog skade af medicinen og han fik en varig hjerneskade af det antipsykotiske medicin. Det hæmmede hans kommunikation, hans motorik og sprog. Derfor blev han nu set som svært skizofren, og flyttet til det her bosted, hvor personalet anså ham som værende farlig. Han havde aldrig krummet et hår på nogen. Min KP da hun startede der, omkring dette tidpunkt, fik hun at vide hun skulle passe på, fordi han var voldelig. Hun var nervøs over ham og undgik ham. Det gik hende på, og hun endte med at tage det op med superviseren, der sagde hun måtte ligge det bag sig, hvad andre havde sagt og se på hvad han egentlig gjorde. Hun gik forbi ham de kommende uger uden at gå i en bue udenom. Han bemærkede det. Efter den tid, satte hun sig på stolen ved siden af ham, uden at sige noget. De talte ikke, men han bemærkede det. Efter et par uger, talte hun til ham, og til hendes forbavselse, svarede han helt normalt og roligt. De kommende uger, snakkede de sammen hver dag, og gik ud af huset og han åbnede sig hurtigt op til noget ingen af de andre personale havde troet på, selvom han havde været der i et par år. Han havde humor, sociale kompetancer og på ingen måde farlig eller ubegavet."

Det eneste han havde brug for, var en der ikke dømte ham på forhånd, men som gav ham en hjælpende hånd, uden at kræve noget tilbage.

Tears of a broken soul.

Det her er et digt jeg selv har skrevet, der er nogle mindre sprog fejl, man måske ville have rettet, men i mit hoved, giver det mening, selvom det ikke er rent grammatisk. Det handler om følelser.

Tears, Tears in my face,
Real tears, tears of real pain,
I put on my strong face,
I do not freak out, or break down,
But deep inside I just crumble on the ground,

Some days I wish I would just die, 

That my body would get the peace it needs, 

That my soul could go to heaven, 

That I would stay alive in the heart,

Of those who noticed me,

My life, my fights and my heart to care, 

To love no matter how hard the pain would be when it's gone.

I can lay here now, just smiling silent, 

Of a picture of your face, in my mind. 

Not knowing if I ever see you again. 

But I know the love for you is in my vains, the blood that flows. 

You are in my beating heart

And my shin and fragile bones, still standing strong. 

You fill my mind, my thoughts and my dreams, my words and ears. 

You fill my body with feelings I never had before, 

Not like this, this is real. 

Nothing in my life's been real, though I never lied, 

I just rarely gave out of my deepest mind, 

since there wasn't anything there to find. 

Never any joy in my life, 

Other than the ones I made up in my head. 

The dreams, the fantasy, the imagination, the faiths, truths, hopes and wishes. 

That some day, I would be able to be whoever I was. 

So much has happened in so few years, so much to deal with, so much pain. 

I keep pushing on, because I need to get to the other side,

To get my silent mind, to let the time, and nightmares wash out the horror in my mind. 

I'm sometimes scared not to get out, 

To die running through fire, for the water on the other side,

I'm scared of anything, anyone and anywhere, 

I see danger, where I go, and where I stay. 

YOU are my guardian angel. 

The protector of my heart, my soul and my will. 

I love you, always did, always will. 

No matter what I said, or say, or how hard I push you away. 

It's painful to see you suffer. 

It's a nightmare in the day, 

it's worrying and upsetting, and scary. 

It's a lot of pain, but compared to what I gain,

it's worth it. 

You are worth it. 

You are a hidden tresure, a golden kind, a lost soul walking around. 

You are looking for a right pill, a magic spell, a wise old man, or a hidden land. 

Sometimes it's so obvious, and yet so strange, 

that we never notice, before it's too late,

Grab a chance, stick to it,

Maybe, it can chance everything, 

The earth can crack, the sun burn out, 

The oceans dry in, and the wind get cold, 

But every day, I hope, I pray and wish for the day to come,where I can to go to bed, knowing my heart and mind is safe,..... and wake up, seeing a smile on your face.

Muffins!

Yay. Fik lige bagt nogle muffins forleden, og kunne ikke lige lade være at lege lidt med glasur. YAY. Har  stadig omkring 17 styks tilbage, hæhæ.
Det er banan og chokolademuffins. <3 font="">

Bodyyy.

Hader at det er umuligt at tage billeder af sig selv i fuld figur, uden at skulle have mega lange arme eller baaah. T_T'

Håndbold-fiasko!

Første af VM-kampene hvor jeg havde tændt tv'et, og det gav vist ulykke, eftersom DK blev tæppebanket af Spanien, og det så sort ud fra starten, så jeg gik i Dagli' Brugsen, efter mad. Nåede næsten hjem uden problemer, da jeg blev svimmel, fik opkastningsfornemmelser, og måtte spytte slim ud. Svedte som et svin, og trak vejret som en hval, for at få mest luft rundt i kroppen, nåede hjem og overlevede endnu en dramatisk oplevelse!! Ville have fået at vide det var et angstanfald, så gad ikke engang tænke mere over det. Det er "green week" så det er den tid hvor hormonerne går højt. (ægløsning) ..... Men Mary var med, yay, hun er smuk, og hun gav danskerne sølvmedaljerne om halsen!

Og wilbek, har da helt ret med det udtryk!!

FML!

Dansk Melodi Grandprix 2013

Tre meget falske-værter. Hader sådan noget, det er så opstillet, omg. Og hvorfor er der ingen mand!?!!?!

Hvorfor vinder Simone aldrig?!?!

Hun var jo mega slutty i år, men hallo, hun synger jo godt. og den der vandt var jo helt i samme stil som sidste år, og der skrabede vi 3. sidst i Eurovision......

Bliver vi aldrig klogere??

(btw, overvej lige hendes boobies. omg.)

og panfløjte... is that a joke? -.-'

"Angel Eyes"

Det bedste sker når man mindst venter det. Sad og så den eneste romantiske film der var i tv her til aften. Med Jennifer Lopez. "Angel Eyes" .. <3 font="">

Og midt i filmen, sætter den mandlige hovedperson sig og spiller trompet, og jeg genkender straks sangen, uden at kunne sætte fingeren på det. Men det var "Nature boy"
På gammel, hæs trompet. Det slog luften ud af mig i de 2 minutter.
Det var smukt. Virkelig Smukt.

Især når filmens plot var at de hjalp hinanden med at komme over fortidens tragedier, og at kærlighed kan hele alle fortidens sorg.

Computer-tegning, yay.

Mig som ingen tegnegaver har - det her er heller ikke tegnet i hånden i eller i "frihånd".
Men har heller ingen gaver mht. photoshop, der er jo flere knapper end i et cockpit (lol) Men det tog mig også ret lang tid, mest pga. tekniske fejl, fail.

Den er tegnet henover et foto, og skilt fra fotoet, så og sige, eller bare tegnet i et "lag" henover, eller hvad helvede man siger. xD

Men synes den er prof. Som en noob-prof. LOL. Anyway. Den er fiiin.

Så nu kan jeg printe dem, hvis katten pisser på den, eller DRUKNER DEN I COLA!
(som var grunden til jeg lavede den... den anden - billedet før, led druknedøden af et glas cola en eller anden nat... ):)

Tegning.

Bær over med mine manglende talenter for tegning.
Aner ikke hvad der fik mig til at tegne....
Hader ting jeg ikke kan finde ud af... ):

Well... Del af samtale med en veninde.

Om den som jeg ikke kan få ud af hjernen ):

Sjøst. Skyd mig ):
Får ondt i maven bare af at se Chris online. omg. Lukkede computeren tidligt i går, lol. Var ved at gå i spat, lol. Sad og tegnede i stedet, og jeg stinker til det, og det er ikke fair, men fik tegnet chris, hahaha.

Han kan godt stege mens jeg smugkigger xD Jeg er tisse dårlig til sådan noget, for kan aldrig klare tanken om at de ikke steger men bare smutter, og så står jeg tilbage med håret i postkassen, og han har bare sagt nothing, og jeg kan ikke altid regne med hvad jeg selv tror... 
Ser en rigtig tude-romantisk film på tv3 omg. meryl streep. <3 -.-="-.-" den="den" kanal="kanal" lorte="lorte" p="p" reklamer="reklamer" span="span">
Sidder med våde øjne. Romantik FTW ! <3 span="span">

Det er begrænset, lol. Der er ikke meget at finde jeg ikke har set, såeh. xD
For godt og velet døgn siden, sad jeg og nægtede at gå i seng tidligt, fordi jeg var depri, og hvis man går tidligt i seng pga, lader jeg depressionen vinde. Så jeg blev oppe. Jeg gik i seng senere, med stadig tristhed i kroppen.
jeg drømte en sær men meget lang drøm om min dkdjgkg lærer igen igen igen, fatter nada. Men well, it gave me something about what i needed.... the faith that love can be anything. <3 span="span">
Lyder altid som en på speed lol -_-'

Og det er Chris også... og... jeg VIL IKKE bare være et andet navn på listen over folk der har trukket ham ned. Jeg vil ikke bidrage til det jeg har frygtet siden jeg første gang så ham, jeg vil ikke vidne han drives til selvmord, eller at folks grådighed slår ham ihjel, eller at han bliver en vandrende sjæl på et lukket afsnit til sin død.

Han er som min søn, eller bror.. eller hvad som helst andet.
Mine søstre er store nu, den ene er 18 og den anden 15. De kan selv klare tingene nu, jeg behøver ikke have vingerne over dem, for de kan selv. Vores mor har set hendes børn er store, jeg er det sorte får, og de andre de hvide.
Men der er ting hun aldrig vil forstå. Siden jeg var få år gammel, vidste jeg, jeg måtte klare tingene selv, da de andre blev født, tog jeg et ansvar der ikke var mit.
Men hvis man spørger mine søstre nu, om barndommen, så har de ikke taget skade, de har ikke manglet hverken nærhed eller ting. So I did it right. Og så kan mor mene at jeg er et underudviklet ubegavet misfoster, men jeg ved hun tager fejl. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves... ;)

Chris var under mine vinger fra jeg første gang talte med ham. Til han blev ved at hoppe ud af reden, og jeg var for afkræftet til at hente ham. Jeg svigtede ham, og jeg tilgiver ikke mig selv for det. Ligemeget hvor lidt logik der er i det. Når jeg ser på ham, ser jeg lille 2-årige chris, i den 10. plejefamilie i endnu en weekend, hvor han græder og slår, og hvor kommunen til sidst sender ham hjem og siger de ikke kan finde flere, så nu må han blive der.
Han er aldrig kommet videre, præcis som hvis mine søstre havde haft intet andet end vores dumme mor, udover de havde bedre odds fra starten, normal sundhed etc.
Han har ikke fundet tryghed nogensteder nogensinde, udover måske hos mig. Og han kan være under mine vinger, indtil han selv kan flyve, om det så er det sidste jeg gør. :( <3 span="span">

Around the corner..

Har altid elsket det her digt, jeg læste det for et par år siden, og har aldrig glemt det.

Around The Corner - By Charles Hanson Towne 

Around the corner I have a friend, 
In this great city that has no end, 
Yet the days go by and weeks rush on, 
And before I know it, a year is gone. 

And I never see my old friends face, 
For life is a swift and terrible race, 
He knows I like him just as well, 
As in the days when I rang his bell. 

And he rang mine but we were younger then, 
And now we are busy, tired men. 
Tired of playing a foolish game, 
Tired of trying to make a name. 

"Tomorrow" I say! "I will call on Jim 
Just to show that I'm thinking of him", 
But tomorrow comes and tomorrow goes, 
And distance between us grows and grows. 

Around the corner, yet miles away, 
"Here's a telegram sir," "Jim died today." 
And that's what we get and deserve in the end. 
Around the corner, a vanished friend.

Et forsøg på at beskrive mig selv.

Jeg er virkelig nysgerrig af natur, og har været det hele livet, har en meget bred viden og forståelse af alt muligt inde for vidt forskellige emner.
Jeg er facineret af historiens genier, og den videnskab, teknologi og evolution der er sket gennem tiderne, og som er grunden til verden er som den er i dag.

Psykologi er noget jeg altid har fundet spændende, min far siger det ligger til familien, og at min farfar valgte og blive psykolog "for at se om han kunne forstå min farmor bedre" Kan dog se, at det kunne han så nok ikke, men hun er også en videnskab for sig.

Jeg vil gerne finde frem til det bedste i mig, og udvikle mig selv, til det bedst mulige menneske. Til en person jeg kan være stolt af at være og som jeg kan stå ved.

Jeg tror på mirakler, magi, kærlighed og lykkelige slutninger. Men det trisre er alt, alt, alt for meget ender galt, pga misforståelser, man forventer andre skal forklare og forsvare det de gjorde eller sagde, selvom grunden til det der gik galt ikke var det der blev sagt, men den misforståelse som opstod, og for hulan mennesker, er dårlige til at sige "ja, det var en misforståelse lad os glemme det, og så lade det være fortid, og så komme videre, herfra" .. Uden at skulle igennem et eller andet krigsdrama, om hvem der lyver for hvem og hvem der ikke lyver og hvem der kun lyver lidt.

Og hvor går grænsen for hvor meget man må lyve, eller hvor meget lort man må sige, før den anden part har tilladelse og "ret" til at få nok, gå amok og så skride uden at sige farvel. Hvor går grænsen for hvad der er ok, og hvad der er ondt og tarveligt, og hvad er det gode, og hvad er definationen af hvad der er godt, og hvem der er gode mennesker. Hvor er den ordbog, man kan slå det op i?

Jeg har herinde haft diskusioner med folk, der opstod af rygter, hvem tror på rygter, hvornår og er det okay at tro på rygter, og er det dem der tror på rygterne eller dem rygterne handler om der har "retten" på sin side, til at være vred og fornærmet?

Hvornår er det okay, selvom alle er enige om det ikke er, men derfor gør det alligevel, til at sige noget videre man belv bedt om at holde kæft med, og hvorfor er det så svært at holde på en hemmelighed, er det fordi man ikke har andet at sige, eller er det fordi man tror man lige får et minut på toppen af bjerget og så er det det værd, at udstille andre, man selv har haft en eller anden relation til.

Hvor går grænsen for hvor meget man skal gå igennem for andres skyld, eller for sin egen skyld, der kræver at andre inden for ens grænse, kommer med det udfald man forventer, men kun håber på, fordi det virker så umuligt.. Hvor meget skal man ofre, for folk der ikke ofrer noget den anden vej, eller gør de, for det ved man jo ikke om de gør men det tror man ikke, så man dømmer dem som dem der ikke ofrer noget, og en selv som den der går gennem ild og vand, men siden det ikke bærer frugt, ofrer den anden vel også noget, eller?

Og hvor går den grænse der hedder hvor meget mennesket kan holde til, hvornår man siger fra og hvornår man bør sige fra, er det når man ikke får sin vilje? nej, men er det så når man bliver vred eller såret? nej, er det når man ligger på badeværelset på et vådt håndklæde, og tænker, gad vide om man er alene i verden, eller der faktisk er en nabo på den anden side af væggen, der undrer sig over, hvilke ulvehyl, der kommer fra ens lejlighed? eller er det først den dag man ligger i kisten, og folk sukker og med deres sorte hat, og siger "ja, ville ønske du sagde fra før det var for sent"
hvornår er nok, nok?

Hvornår er man dette gode menneske, som vi alle kan blive, tror vi. Men nogen vælger at gøre noget der gør man ikke kan se dem som gode mennesker, og er de så faktisk gode mennesker?

Meningen med livet er biologisk set at føre generne videre, og at kun de stærkeste overlever, så dem der dør og ikke fører gener videre, gør de så en lige så stor del af evolutionen, ved ikke at føre deres gener videre, fordi det kunne have blevet enden for menneskeheden? og hvorfor skulle man ikke bare være ligeglad, siden at man dør alligevel, man kan blive gammel, bevares, men man dør. Alle dør. Og det burde ikke komme bag på nogen, eftersom det er det eneste man kan være sikker på.

Om der findes liv i universet, udover på jorden, - i have no idea. hvis man graver dybt nok i sandkassen, hvor ender man så? - ja, ikke i kina nok, men måske i et univers af indre intelligent liv, som er det eneste sted, vi ikke har kigget grundigt nok. At faktisk er vi skorpen af universet, og det hele er indeni, ikke udenom. Ligesom i mennesker, vores udseende, er skorpen, og den bliver gammel og forurenet, men hvis man holder det inden i rent, og ikke ved at drikke ajax, så er chancen for at når man dør, hvornår det så end er, at folk vil sige, "ja, alder er kun et tal, men mother of god, you did this right, this was a perfect person on the inside" og måske er det derfor vedkommende ikke kunne sprede sine gener, fordi som jeg så en forsker udtale, at intelligent liv, måske har en evne til at udrydde sig selv, før de ganske enkelt når at finde de andre steder med liv i universet, og det er måske den hemmelighed som ingen kan finde.

Jeg tror på det bedste i alle. Jeg tror alle har noget at bidrage med inden i, men nogle har aldrig fået chancen. 

Jeg frygter at miste, men ikke mere end jeg frygter ikke at elske...

Mine forældre har aldrig været der. Never. Min mor siger hun ikke har set mig græde fra jeg var spædbarn til jeg blev indlagt som 17-årig. - Men hun mener jo det er mig der er noget galt med...
Jeg har altid - ALTID - været alene om alt. Jeg har gennem min barndom udviklet de særeste - men set fra den vinkel der siger at ikke miste sig selv - metoder, på hvordan jeg kunne hjælpe mig selv, og ikke lade mig tynge af alt det lort, der blev lagt på mig hele tiden. Jeg brugte mange timer, i sociale sammenhænge, men aldrig rigtigt deltagende, jeg observerede alles udtryk, ord, bevægelser, og sugede det hele ind i hjernen, også sad jeg derhjemme selv som barn, og gloede i min seng, mens jeg satte tingene på plads i hjernen, sorterede den viden, og fik det lagt på langtidshukommelsen, når stoffet var arbejdet igennem.

Jeg tænkte ikke over om folk syntes jeg var sær, eller noget, jeg havde alt for travlt med at lære, det andre skulle have lært mig. Sociale evner og forståelse for mennesker. Noget man skal lære i tidlig barndom.

Både min læge og overlægen har sagt, det er usædvanligt at man med fortid, min barndom, har udviklet social begavelse og forståelse, der er højere end hos normale voksne, når det er standard at børn fra fraværende forældre ofte har mangel på sociale evner. Og at det viser en meget høj begavelse, som er svær at forstå, for selv dem. For der er ikke meget logisk over, hvordan jeg på egen hånd, gik gennem 10 år i folkeskolen, helt alene. Uden at skabe problemer, uden at bryde sammen, uden at miste fokus osv. Hvordan jeg selv håndterede deres skilsmisse, hverdagen i skolen, lektier, sociale krav, og slap med "kun" at have et stort behov for kontrol og spisning, som jeg samtidig, kunne holde styr på, for ikke at det skulle slå mig ned. Det logiske ville have været jeg var endt på hospitalet dengang, og behandlet med eller uden tvang, og have slået mig ud af den eneste kurs jeg havde, og derved nok gjorde mere skade en gavn.

Min klippe har altid været min fantasi, min viden, og tro på at det gode altid sejrer. Kærlighed og håb er det eneste større end frygt og had. Kan udstå og overvinde alverdens smerte, hvis blot jeg har en splint af kærlighed, i mit hjerte.

Jeg går aldrig i seng, uden at have en lille bold med sammenpressede følelser, tanker og undren fra den dag, der er nok til at jeg vil stå op den næste dag, for at forsøge at finde svar.