Bodyyy.

Hader at det er umuligt at tage billeder af sig selv i fuld figur, uden at skulle have mega lange arme eller baaah. T_T'

Håndbold-fiasko!

Første af VM-kampene hvor jeg havde tændt tv'et, og det gav vist ulykke, eftersom DK blev tæppebanket af Spanien, og det så sort ud fra starten, så jeg gik i Dagli' Brugsen, efter mad. Nåede næsten hjem uden problemer, da jeg blev svimmel, fik opkastningsfornemmelser, og måtte spytte slim ud. Svedte som et svin, og trak vejret som en hval, for at få mest luft rundt i kroppen, nåede hjem og overlevede endnu en dramatisk oplevelse!! Ville have fået at vide det var et angstanfald, så gad ikke engang tænke mere over det. Det er "green week" så det er den tid hvor hormonerne går højt. (ægløsning) ..... Men Mary var med, yay, hun er smuk, og hun gav danskerne sølvmedaljerne om halsen!

Og wilbek, har da helt ret med det udtryk!!

FML!

Dansk Melodi Grandprix 2013

Tre meget falske-værter. Hader sådan noget, det er så opstillet, omg. Og hvorfor er der ingen mand!?!!?!

Hvorfor vinder Simone aldrig?!?!

Hun var jo mega slutty i år, men hallo, hun synger jo godt. og den der vandt var jo helt i samme stil som sidste år, og der skrabede vi 3. sidst i Eurovision......

Bliver vi aldrig klogere??

(btw, overvej lige hendes boobies. omg.)

og panfløjte... is that a joke? -.-'

"Angel Eyes"

Det bedste sker når man mindst venter det. Sad og så den eneste romantiske film der var i tv her til aften. Med Jennifer Lopez. "Angel Eyes" .. <3 font="">

Og midt i filmen, sætter den mandlige hovedperson sig og spiller trompet, og jeg genkender straks sangen, uden at kunne sætte fingeren på det. Men det var "Nature boy"
På gammel, hæs trompet. Det slog luften ud af mig i de 2 minutter.
Det var smukt. Virkelig Smukt.

Især når filmens plot var at de hjalp hinanden med at komme over fortidens tragedier, og at kærlighed kan hele alle fortidens sorg.

Computer-tegning, yay.

Mig som ingen tegnegaver har - det her er heller ikke tegnet i hånden i eller i "frihånd".
Men har heller ingen gaver mht. photoshop, der er jo flere knapper end i et cockpit (lol) Men det tog mig også ret lang tid, mest pga. tekniske fejl, fail.

Den er tegnet henover et foto, og skilt fra fotoet, så og sige, eller bare tegnet i et "lag" henover, eller hvad helvede man siger. xD

Men synes den er prof. Som en noob-prof. LOL. Anyway. Den er fiiin.

Så nu kan jeg printe dem, hvis katten pisser på den, eller DRUKNER DEN I COLA!
(som var grunden til jeg lavede den... den anden - billedet før, led druknedøden af et glas cola en eller anden nat... ):)

Tegning.

Bær over med mine manglende talenter for tegning.
Aner ikke hvad der fik mig til at tegne....
Hader ting jeg ikke kan finde ud af... ):

Well... Del af samtale med en veninde.

Om den som jeg ikke kan få ud af hjernen ):

Sjøst. Skyd mig ):
Får ondt i maven bare af at se Chris online. omg. Lukkede computeren tidligt i går, lol. Var ved at gå i spat, lol. Sad og tegnede i stedet, og jeg stinker til det, og det er ikke fair, men fik tegnet chris, hahaha.

Han kan godt stege mens jeg smugkigger xD Jeg er tisse dårlig til sådan noget, for kan aldrig klare tanken om at de ikke steger men bare smutter, og så står jeg tilbage med håret i postkassen, og han har bare sagt nothing, og jeg kan ikke altid regne med hvad jeg selv tror... 
Ser en rigtig tude-romantisk film på tv3 omg. meryl streep. <3 -.-="-.-" den="den" kanal="kanal" lorte="lorte" p="p" reklamer="reklamer" span="span">
Sidder med våde øjne. Romantik FTW ! <3 span="span">

Det er begrænset, lol. Der er ikke meget at finde jeg ikke har set, såeh. xD
For godt og velet døgn siden, sad jeg og nægtede at gå i seng tidligt, fordi jeg var depri, og hvis man går tidligt i seng pga, lader jeg depressionen vinde. Så jeg blev oppe. Jeg gik i seng senere, med stadig tristhed i kroppen.
jeg drømte en sær men meget lang drøm om min dkdjgkg lærer igen igen igen, fatter nada. Men well, it gave me something about what i needed.... the faith that love can be anything. <3 span="span">
Lyder altid som en på speed lol -_-'

Og det er Chris også... og... jeg VIL IKKE bare være et andet navn på listen over folk der har trukket ham ned. Jeg vil ikke bidrage til det jeg har frygtet siden jeg første gang så ham, jeg vil ikke vidne han drives til selvmord, eller at folks grådighed slår ham ihjel, eller at han bliver en vandrende sjæl på et lukket afsnit til sin død.

Han er som min søn, eller bror.. eller hvad som helst andet.
Mine søstre er store nu, den ene er 18 og den anden 15. De kan selv klare tingene nu, jeg behøver ikke have vingerne over dem, for de kan selv. Vores mor har set hendes børn er store, jeg er det sorte får, og de andre de hvide.
Men der er ting hun aldrig vil forstå. Siden jeg var få år gammel, vidste jeg, jeg måtte klare tingene selv, da de andre blev født, tog jeg et ansvar der ikke var mit.
Men hvis man spørger mine søstre nu, om barndommen, så har de ikke taget skade, de har ikke manglet hverken nærhed eller ting. So I did it right. Og så kan mor mene at jeg er et underudviklet ubegavet misfoster, men jeg ved hun tager fejl. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves... ;)

Chris var under mine vinger fra jeg første gang talte med ham. Til han blev ved at hoppe ud af reden, og jeg var for afkræftet til at hente ham. Jeg svigtede ham, og jeg tilgiver ikke mig selv for det. Ligemeget hvor lidt logik der er i det. Når jeg ser på ham, ser jeg lille 2-årige chris, i den 10. plejefamilie i endnu en weekend, hvor han græder og slår, og hvor kommunen til sidst sender ham hjem og siger de ikke kan finde flere, så nu må han blive der.
Han er aldrig kommet videre, præcis som hvis mine søstre havde haft intet andet end vores dumme mor, udover de havde bedre odds fra starten, normal sundhed etc.
Han har ikke fundet tryghed nogensteder nogensinde, udover måske hos mig. Og han kan være under mine vinger, indtil han selv kan flyve, om det så er det sidste jeg gør. :( <3 span="span">

Around the corner..

Har altid elsket det her digt, jeg læste det for et par år siden, og har aldrig glemt det.

Around The Corner - By Charles Hanson Towne 

Around the corner I have a friend, 
In this great city that has no end, 
Yet the days go by and weeks rush on, 
And before I know it, a year is gone. 

And I never see my old friends face, 
For life is a swift and terrible race, 
He knows I like him just as well, 
As in the days when I rang his bell. 

And he rang mine but we were younger then, 
And now we are busy, tired men. 
Tired of playing a foolish game, 
Tired of trying to make a name. 

"Tomorrow" I say! "I will call on Jim 
Just to show that I'm thinking of him", 
But tomorrow comes and tomorrow goes, 
And distance between us grows and grows. 

Around the corner, yet miles away, 
"Here's a telegram sir," "Jim died today." 
And that's what we get and deserve in the end. 
Around the corner, a vanished friend.

Et forsøg på at beskrive mig selv.

Jeg er virkelig nysgerrig af natur, og har været det hele livet, har en meget bred viden og forståelse af alt muligt inde for vidt forskellige emner.
Jeg er facineret af historiens genier, og den videnskab, teknologi og evolution der er sket gennem tiderne, og som er grunden til verden er som den er i dag.

Psykologi er noget jeg altid har fundet spændende, min far siger det ligger til familien, og at min farfar valgte og blive psykolog "for at se om han kunne forstå min farmor bedre" Kan dog se, at det kunne han så nok ikke, men hun er også en videnskab for sig.

Jeg vil gerne finde frem til det bedste i mig, og udvikle mig selv, til det bedst mulige menneske. Til en person jeg kan være stolt af at være og som jeg kan stå ved.

Jeg tror på mirakler, magi, kærlighed og lykkelige slutninger. Men det trisre er alt, alt, alt for meget ender galt, pga misforståelser, man forventer andre skal forklare og forsvare det de gjorde eller sagde, selvom grunden til det der gik galt ikke var det der blev sagt, men den misforståelse som opstod, og for hulan mennesker, er dårlige til at sige "ja, det var en misforståelse lad os glemme det, og så lade det være fortid, og så komme videre, herfra" .. Uden at skulle igennem et eller andet krigsdrama, om hvem der lyver for hvem og hvem der ikke lyver og hvem der kun lyver lidt.

Og hvor går grænsen for hvor meget man må lyve, eller hvor meget lort man må sige, før den anden part har tilladelse og "ret" til at få nok, gå amok og så skride uden at sige farvel. Hvor går grænsen for hvad der er ok, og hvad der er ondt og tarveligt, og hvad er det gode, og hvad er definationen af hvad der er godt, og hvem der er gode mennesker. Hvor er den ordbog, man kan slå det op i?

Jeg har herinde haft diskusioner med folk, der opstod af rygter, hvem tror på rygter, hvornår og er det okay at tro på rygter, og er det dem der tror på rygterne eller dem rygterne handler om der har "retten" på sin side, til at være vred og fornærmet?

Hvornår er det okay, selvom alle er enige om det ikke er, men derfor gør det alligevel, til at sige noget videre man belv bedt om at holde kæft med, og hvorfor er det så svært at holde på en hemmelighed, er det fordi man ikke har andet at sige, eller er det fordi man tror man lige får et minut på toppen af bjerget og så er det det værd, at udstille andre, man selv har haft en eller anden relation til.

Hvor går grænsen for hvor meget man skal gå igennem for andres skyld, eller for sin egen skyld, der kræver at andre inden for ens grænse, kommer med det udfald man forventer, men kun håber på, fordi det virker så umuligt.. Hvor meget skal man ofre, for folk der ikke ofrer noget den anden vej, eller gør de, for det ved man jo ikke om de gør men det tror man ikke, så man dømmer dem som dem der ikke ofrer noget, og en selv som den der går gennem ild og vand, men siden det ikke bærer frugt, ofrer den anden vel også noget, eller?

Og hvor går den grænse der hedder hvor meget mennesket kan holde til, hvornår man siger fra og hvornår man bør sige fra, er det når man ikke får sin vilje? nej, men er det så når man bliver vred eller såret? nej, er det når man ligger på badeværelset på et vådt håndklæde, og tænker, gad vide om man er alene i verden, eller der faktisk er en nabo på den anden side af væggen, der undrer sig over, hvilke ulvehyl, der kommer fra ens lejlighed? eller er det først den dag man ligger i kisten, og folk sukker og med deres sorte hat, og siger "ja, ville ønske du sagde fra før det var for sent"
hvornår er nok, nok?

Hvornår er man dette gode menneske, som vi alle kan blive, tror vi. Men nogen vælger at gøre noget der gør man ikke kan se dem som gode mennesker, og er de så faktisk gode mennesker?

Meningen med livet er biologisk set at føre generne videre, og at kun de stærkeste overlever, så dem der dør og ikke fører gener videre, gør de så en lige så stor del af evolutionen, ved ikke at føre deres gener videre, fordi det kunne have blevet enden for menneskeheden? og hvorfor skulle man ikke bare være ligeglad, siden at man dør alligevel, man kan blive gammel, bevares, men man dør. Alle dør. Og det burde ikke komme bag på nogen, eftersom det er det eneste man kan være sikker på.

Om der findes liv i universet, udover på jorden, - i have no idea. hvis man graver dybt nok i sandkassen, hvor ender man så? - ja, ikke i kina nok, men måske i et univers af indre intelligent liv, som er det eneste sted, vi ikke har kigget grundigt nok. At faktisk er vi skorpen af universet, og det hele er indeni, ikke udenom. Ligesom i mennesker, vores udseende, er skorpen, og den bliver gammel og forurenet, men hvis man holder det inden i rent, og ikke ved at drikke ajax, så er chancen for at når man dør, hvornår det så end er, at folk vil sige, "ja, alder er kun et tal, men mother of god, you did this right, this was a perfect person on the inside" og måske er det derfor vedkommende ikke kunne sprede sine gener, fordi som jeg så en forsker udtale, at intelligent liv, måske har en evne til at udrydde sig selv, før de ganske enkelt når at finde de andre steder med liv i universet, og det er måske den hemmelighed som ingen kan finde.

Jeg tror på det bedste i alle. Jeg tror alle har noget at bidrage med inden i, men nogle har aldrig fået chancen. 

Jeg frygter at miste, men ikke mere end jeg frygter ikke at elske...

Mine forældre har aldrig været der. Never. Min mor siger hun ikke har set mig græde fra jeg var spædbarn til jeg blev indlagt som 17-årig. - Men hun mener jo det er mig der er noget galt med...
Jeg har altid - ALTID - været alene om alt. Jeg har gennem min barndom udviklet de særeste - men set fra den vinkel der siger at ikke miste sig selv - metoder, på hvordan jeg kunne hjælpe mig selv, og ikke lade mig tynge af alt det lort, der blev lagt på mig hele tiden. Jeg brugte mange timer, i sociale sammenhænge, men aldrig rigtigt deltagende, jeg observerede alles udtryk, ord, bevægelser, og sugede det hele ind i hjernen, også sad jeg derhjemme selv som barn, og gloede i min seng, mens jeg satte tingene på plads i hjernen, sorterede den viden, og fik det lagt på langtidshukommelsen, når stoffet var arbejdet igennem.

Jeg tænkte ikke over om folk syntes jeg var sær, eller noget, jeg havde alt for travlt med at lære, det andre skulle have lært mig. Sociale evner og forståelse for mennesker. Noget man skal lære i tidlig barndom.

Både min læge og overlægen har sagt, det er usædvanligt at man med fortid, min barndom, har udviklet social begavelse og forståelse, der er højere end hos normale voksne, når det er standard at børn fra fraværende forældre ofte har mangel på sociale evner. Og at det viser en meget høj begavelse, som er svær at forstå, for selv dem. For der er ikke meget logisk over, hvordan jeg på egen hånd, gik gennem 10 år i folkeskolen, helt alene. Uden at skabe problemer, uden at bryde sammen, uden at miste fokus osv. Hvordan jeg selv håndterede deres skilsmisse, hverdagen i skolen, lektier, sociale krav, og slap med "kun" at have et stort behov for kontrol og spisning, som jeg samtidig, kunne holde styr på, for ikke at det skulle slå mig ned. Det logiske ville have været jeg var endt på hospitalet dengang, og behandlet med eller uden tvang, og have slået mig ud af den eneste kurs jeg havde, og derved nok gjorde mere skade en gavn.

Min klippe har altid været min fantasi, min viden, og tro på at det gode altid sejrer. Kærlighed og håb er det eneste større end frygt og had. Kan udstå og overvinde alverdens smerte, hvis blot jeg har en splint af kærlighed, i mit hjerte.

Jeg går aldrig i seng, uden at have en lille bold med sammenpressede følelser, tanker og undren fra den dag, der er nok til at jeg vil stå op den næste dag, for at forsøge at finde svar.

Til en der står mit hjerte nært.

Inderst inde.. Bag alle facader, og bag alle lag, helt inden i, der ved jeg at jeg betyder noget for dig. Jeg ved at du ikke ønsker mig noget ondt, jeg ved du ikke ønsker at blive uvenner, ligeså meget som jeg ikke ønsker det. Jeg ved du ikke vil skræmme mig væk, og jeg ved at du frygter at hvis jeg ser dig helt, at jeg ikke vil være tilfreds. 

At ens handlinger ikke altid er det man forsøger at udtrykke, er kompliceret. At det man siger ikke altid er det man mener, at det det ender med, ikke altid er det man ville opnå... Det er frustrerende, knusende og traumatiserende. At ligemeget hvor hårdt man prøver, så kommer der ingen ord. Som at råbe under vand, for fulde lunger, men ikke en lyd. Jeg ved at tiden er en vigtig faktor. Jeg tror på dig, jeg tror på du kan alt, hvad du gerne vil. Jeg tror du kan udfordre dig selv. Jeg ved det er svært, jeg ved det er hårdt. 

Jeg ved at du er bange for at folk ikke kan lide dig for den du er, hvis de så dig som du er. Jeg ved at du sætter en facade op, der tyk som en mur, den beskytter dig for alles ord, du slipper for at tage noget af det ind. Kritikken falder af, for det er ikke dig den beskriver, men også det positive, rosen og komplimenterne falder til jorden, for heller ikke de er inderst inde den du er. Det forhindre dig i at blive såret. I de ord der gør så ondt, når de rammer lige der hvor man er sårbar. De ting der før har fået dig ned, og hvor det hele var så hæsligt, at der ved du ikke ned igen. 

Det skaber en ond cirkel, hvor frygt er den styrende kraft. Det i sig selv kan trække en ned, hvor man ligger helt nede, strukket ud, og bundet sammen af frygten for at træde forkert og vise for meget af sig selv. 

Jeg har set meget af dig, hvorend du er enig eller ej. Jeg har selv handlet som de fleste, dømt dig udfra det jeg så, fordi jeg ikke vidste bedre, eller andet. Uvidenhed. Jeg troede at det intet betød for dig. At jeg intet betød for dig. Men jeg ved nu at jeg tog fejl. Det er jeg dybt ked af, undskyld. 

Jeg har udvidet min egen horisont. Min menneskelige forståelse, den raske og den syge side. Jeg har overanalyseret alt, blot for at se om det ville give en forståelse af den egentlige mening. Og det tror jeg det har. 

Jeg er ikke bange for dig, du skræmmer mig ikke. Dine symptomer, svingninger, eller diagnoser, skræmmer mig ikke. Jeg er klar over dine mørke sider, men de er en del af dig, og en del af den du er. Jeg kan også se dine lyse sider, og de vejer op for den anden side. 

Jeg dømmer dig ikke, jeg ved bedre. Jeg vil tillade mig at sige, at jeg kender dig. 

Det gør og har alle altid gjort. Og du fortjener bedre. 

Jeg er overbevist om, at alle har overvejende gode sider, hvis de får chancen for at vise det, og tilliden og muligheden for at skinne som stjerner, i månelyset såvel som i solen. 
Du har ikke fået din chance. Grib den. Det fortjener du.

Bare lige hvad jeg havde på hjertet i nat.

And I've tried and tried to say what's on my mind!
You should have known!

But don't ever say, I didn't try!

Not gonna push you away, not gonna beg you to stay.

Not gonna turn the back on you, not gonna leave.

I love you and always will.

But you haven't said a word. Not once.

I can't keep believing in magic with no wizard.

I'm not blind or stupid. I know what I see.

I may have wished for something, hoped for you.

But not all wishes come true.

So, if you want me, you gotta take me.

You gotta show me what I saw was true.

I will never say goodbye.

But for now. Be safe, be alright. Be strong.

And may you end where you belong.

You deserve the best and so do I.

But if you don't love yourself, you can't love me.

You'll be on my mind, I'll have my thoughts with you. Every night, I will look for you in the sky.

I wish you knew, how much i have offered for you.

Julegaver!

Har aldrig skrevet hvad jeg fik i julegave! (glemmer at bruge min dumme blog!)

• Fancy opvaskesæt
• Jumpsuit. 
• Badekåbe
• Body Shop manicuresæt
• Lille smykkeskrin med armbånd.
• 1000 kr
• Parfume. 
• Hårtørrer. 
• Gavekort til ½ års ill. videnskab. 
• 700 kr. 
• Jelly beans, trollface + elf sæt. 
• Body shop gavesæt m. jordbær + JK. rowlings nye bog.

Size zero measurements are Bust 31" Waist 23" Hips 33 (78.7cm, 58,43cm, 83,82cm)

Det er de officielle mål, som modeller og skuespillere skal have i Hollywood, for at passe i den mindste kvindestørrelse, som sjældent findes i normalt tøj, men som regnes for de "perfekte" kropsmål i Hollywood.

Når man søger på de Hollywood stjerner der så opfylder det, er det mig tydeligt at de er sygeligt tynde. Det er hverken pænt eller sexet.

Så jeg tænkte gad vide hvad mine mål er... skal man være der hvor jeg er, for at have de realistiske kropsmål eller er det faktisk værre?

Mine mål er; Bryst; 80,8 (med bh) Talje; 58 cm og hofte; 80 cm.

Det er lidt uhyggeligt.

I følge en eller anden test om hvilken intelligens jeg har...


Sproglig: 12
Musikalsk: 11
Rumlig: 11
Kropslig: 6
Logisk: 13
Personlig: 13
Social:11

... Rimeligt af det hele undtagen kropsligt, ha.