Well... Del af samtale med en veninde.

Om den som jeg ikke kan få ud af hjernen ):

Sjøst. Skyd mig ):
Får ondt i maven bare af at se Chris online. omg. Lukkede computeren tidligt i går, lol. Var ved at gå i spat, lol. Sad og tegnede i stedet, og jeg stinker til det, og det er ikke fair, men fik tegnet chris, hahaha.

Han kan godt stege mens jeg smugkigger xD Jeg er tisse dårlig til sådan noget, for kan aldrig klare tanken om at de ikke steger men bare smutter, og så står jeg tilbage med håret i postkassen, og han har bare sagt nothing, og jeg kan ikke altid regne med hvad jeg selv tror... 
Ser en rigtig tude-romantisk film på tv3 omg. meryl streep. <3 -.-="-.-" den="den" kanal="kanal" lorte="lorte" p="p" reklamer="reklamer" span="span">
Sidder med våde øjne. Romantik FTW ! <3 span="span">

Det er begrænset, lol. Der er ikke meget at finde jeg ikke har set, såeh. xD
For godt og velet døgn siden, sad jeg og nægtede at gå i seng tidligt, fordi jeg var depri, og hvis man går tidligt i seng pga, lader jeg depressionen vinde. Så jeg blev oppe. Jeg gik i seng senere, med stadig tristhed i kroppen.
jeg drømte en sær men meget lang drøm om min dkdjgkg lærer igen igen igen, fatter nada. Men well, it gave me something about what i needed.... the faith that love can be anything. <3 span="span">
Lyder altid som en på speed lol -_-'

Og det er Chris også... og... jeg VIL IKKE bare være et andet navn på listen over folk der har trukket ham ned. Jeg vil ikke bidrage til det jeg har frygtet siden jeg første gang så ham, jeg vil ikke vidne han drives til selvmord, eller at folks grådighed slår ham ihjel, eller at han bliver en vandrende sjæl på et lukket afsnit til sin død.

Han er som min søn, eller bror.. eller hvad som helst andet.
Mine søstre er store nu, den ene er 18 og den anden 15. De kan selv klare tingene nu, jeg behøver ikke have vingerne over dem, for de kan selv. Vores mor har set hendes børn er store, jeg er det sorte får, og de andre de hvide.
Men der er ting hun aldrig vil forstå. Siden jeg var få år gammel, vidste jeg, jeg måtte klare tingene selv, da de andre blev født, tog jeg et ansvar der ikke var mit.
Men hvis man spørger mine søstre nu, om barndommen, så har de ikke taget skade, de har ikke manglet hverken nærhed eller ting. So I did it right. Og så kan mor mene at jeg er et underudviklet ubegavet misfoster, men jeg ved hun tager fejl. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves... ;)

Chris var under mine vinger fra jeg første gang talte med ham. Til han blev ved at hoppe ud af reden, og jeg var for afkræftet til at hente ham. Jeg svigtede ham, og jeg tilgiver ikke mig selv for det. Ligemeget hvor lidt logik der er i det. Når jeg ser på ham, ser jeg lille 2-årige chris, i den 10. plejefamilie i endnu en weekend, hvor han græder og slår, og hvor kommunen til sidst sender ham hjem og siger de ikke kan finde flere, så nu må han blive der.
Han er aldrig kommet videre, præcis som hvis mine søstre havde haft intet andet end vores dumme mor, udover de havde bedre odds fra starten, normal sundhed etc.
Han har ikke fundet tryghed nogensteder nogensinde, udover måske hos mig. Og han kan være under mine vinger, indtil han selv kan flyve, om det så er det sidste jeg gør. :( <3 span="span">